13.04.2023 | Kategori : Produkter
Arbejdsbænken WB 625 – Den ideelle arbejdsstation til flyhangarer
Få brancher har så høje krav til teknikernes værktøj og udstyr som inden for luftfart. Og det kræver både specielle værktøjssæt og rigeligt opbevaringsplads at servicere og vedligeholde fly og helikoptere. Derfor er der brug for opbevaringsløsninger, der sikrer maksimal mobilitet og et organiseret layout, og som muliggør effektivt og fejlfrit arbejde. Og ikke mindst er der brug for værktøj, der hverken går på kompromis med sikkerhed eller kvalitet. Hos STAHLWILLE har vi heldigvis de rigtige løsninger i form af værkstedsvognen WB 625 og vores talrige luftfartsværktøjssæt.
Masser af opbevaringsplads og arbejdsflade – men stadig mobil
Flyteknikere skal kunne rykke hurtigt ud med et omfattende udvalg af værktøj, når der er behov for reparation eller vedligeholdelse af flyene. Dette er tænkt ind i designet af STAHLWILLE WB 625-arbejdsbænken, der har alt det, en flytekniker har brug for: Syv skuffer med fuldt udtræk og en 115 cm bred arbejdsflade af modstandsdygtigt birkekrydsfiner i en arbejdshøjde på 104 cm, alt sammen på fire olie- og syrebestandige, letløbende hjul med gevindbeskyttere og to låsebremser. Der findes ingen bedre løsning til mobilt, men alligevel ergonomisk arbejde.
Værktøjssæt er lige så individuelle som fly
Hvis ikke indholdet er det rigtige, vil selv den bedste arbejdsbænk være næsten ubrugelig. Derfor har STAHLWILLE et bredt udvalg af allerede sammensatte værktøjssæt i sit sortiment. De er ideelt tilpassede til de individuelle flytyper og deres vedligeholdelsesplaner samt overskueligt arrangeret. Og de udnytter optimalt arbejdsbænkens skuffer med fuldt udtræk. Og takket være vores Tool Control System (TCS) opdager du hurtigt, hvis en del af værktøjssættet ikke er blevet sat på plads. Men hvad nu hvis der ikke er nogen af de sammensatte værktøjssæt, der egner sig? Også her kan der hurtigt findes en løsning, da STAHLWILLE tilbyder skræddersyede Tool Control System (TCS)-skumindlæg.
Specielle løsninger til luftfart
STAHLWILLE har i mange år samarbejdet med flyselskaber i hele verden. Derfor kender vi kravene i hangarerne og på flyvepladsen bedre end langt de fleste producenter, og vi ved, hvad der er vigtigt. Her er de mest centrale ord formentligt "Foreign Object Damage" eller "FOD". Det er vigtigt at forhindre, at små dele går tabt under vedligeholdelse og efterfølgende forårsager skade på flyet. STAHLWILLEs Tool Control System (TCS) er med til effektivt at forebygge FOD. Det samme gælder for QuickRelease, som er det eneste låsesystem på markedet, der sikkert låser alle dele, fra skraldenøglen til forlængeren til universalleddet til fatningen, uden at det optager ekstra plads eller gør det vanskeligt at arbejde på trange steder.
Og endnu en fordel: Vores specielle STAHLWILLE-værktøjssæt til luftfartssektoren gør det muligt for to teknikere at arbejde på én WB 625-arbejdsbænk på samme tid. Hvordan det? Det er faktisk ganske simpelt. Vi har sørget for, at der i sættene er to styk af de oftest anvendte værktøj. En enkel løsning, men meget effektiv. Og effektiviteten går igen i al værktøj i vores sæt. De tilbyder den konsekvent genkendelige, kompromisløse STAHLWILLE-kvalitet, ergonomi og præcision. For perfekte resultater - selv under (tids)pres.
Vil du gerne vide mere om WB 625-arbejdsbænken eller andre STAHLWILLE-løsninger til luftfart? Så kontakt os!